Udgivelse: 16. april 2021
Download pressemeddelelse, billeder og artwork her.
Alexander Grandjean - "Attraction" feat. ALEA (musikvideo)
Instruktør: Sara Jordan
Medvirkende: Julia Just, David Alstrup
D.O.P: Sara Jordan
Assistent: Lulu Safia
Efter 10 år som sangskriver og producer for andre danske og internationale artister er Alexander Grandjean nu ved at cementere sit navn som artist. Ørehængeren ”Attraction” er tredje single fra hans debutalbum, Via Motion, som udkommer til sommer. Projektet dedikerer sig til et drømmeunivers, som tilbyder lytteren et sted, hvor man kan glemme hverdagens problemer og skabe forbindelse til sig selv.
Albummet udkommer akkompagneret af en 40-minutters film i albummets fulde længde (hver sang har en musikvideo). Filmen er instrueret af Sara Jordan, og musikvideoen til ”Attraction” er en del af den fortælling.
“Attraction” er en catchy duet om to mennesker, der smutter fra festen for at lære hinanden at kende. Grandjean synger selv omkvædet, og første vers er featuring danske upcoming-artist ALEA:
"We could find a place to lie
We could throw a little lie
And if we want a bit of action
We could open up this vibe
We can both fly
We both know this all feels right
That’s why they call it attraction
It’s not only in our minds"
Blandingen af de intime vokaler, den varme ukulele og det sprøde trommemaskine-beat smelter sammen i en ungdommelig runaway-vibe: er det her det perfekte roadtrip-soundtrack til en corona-fri sommer?
Sara Jordans musikvideo viser et ungt par, som flirter og nærmer sig hinanden i en længselsfuld færd forbi hinandens barrierer og usikkerheder.
Alexander Grandjean er en dansk artist, sangskriver og producer, som udgiver sit debutalbum til sommer. Udover at have samarbejdet med danske Freja Kirk i gennem otte år, har han også produceret og skrevet for internationale artister som tysk-nigerianske soul-/reggae-sanger Nneka, hollandske Yes-R og danske artister som Sivas, Noah Carter, Joey Moe og Ankerstjerne.
Grandjeans 2021-album ”Via Motion” er et ambitiøst og kunstnerisk multigenre-værk i kategori med hiphop-producere som James Blake, Frank Ocean og Kanye West, men som også låner fra indie-/folk-universer som Bon Iver. Sangene er en blanding af melodiske pophooks, tung bas og distorted guitar, organiske teksturer fra livesaxofoner, -trompeter og gospelkor blandet med trommemaskiner og støvede samples.
Grandjean producerer og skriver – nogle gange i samarbejde med andre, bl.a. Reza Forghani (Sivas) og Gisli Gislason (Phlake). Han blander andre kunstneres vokaler med sine egne og skaber en drømmende, romantisk og melankolsk vibe. Grænser brydes og genrer blandes, hvilket gør hele projektet både tidløst og moderne.
Udgivelse: 16. april 2021
Label: Dreamwriters / Omana Music
Contact: dreamwritersmusic@gmail.com
Instagram: instagram.com/alexandergrandjean
Facebook: facebook.com/alexandergrandjean