on-my-mind-artwork

PRESSEKIT

Alexander Grandjean - "On My Mind" feat. Maenad

Udgivelse: 26. marts 2021

Download pressemeddelelse, billeder og artwork her.

omm03
omm10
omm06
Skaermbillede-2021-02-02-kl.-22.16.30

Alexander Grandjean - "On My Mind" feat. Maenad (musikvideo)

Instruktør: Sara Jordan
Danser: Lulu Safia
D.O.P: Sara Jordan

on-my-mind-artwork

 

Alexander Grandjean – ”On My Mind” feat. Maenad (single)

Den danske producer, sangskriver og kunstner Alexander Grandjean starter sin nye single med en kombination af langsomme, rolige soul-akkorder og et sprødt trommeloop. ”On My Mind” er anden single fra hans debutalbum Via Motion, som udkommer til sommer, og sangen er featuring den mystiske sanger Maenad.

Groovet bouncer, viben er mørk, men vokalerne svæver let og melankolsk over tracket, indtil Grandjean sætter sangen fri i en Bon Iver’sk outro fuld af blæsere, kor og livetrommer. Han spørger:

"On our way, outer space,
are we out of time?
All the way, all in grey, when it pours down in paradise
We’re supposed to be right, you were supposed to be mine
But you fell off the throne, yeah
Killing all the feelings in my body
While our kingdom’s running wild"

I stedet for et omkvæd har ”On My Mind” bare en enkelt linje, som gentages efter hvert vers: ”You’re on my mind”, hvilket giver R&B-tracket et poetisk Dylan-twist. Videoen er instrueret af Sara Jordan og portrætterer danser og koreograf Lulu Safia, som gennem dansen udtrykker kærlighed og længsel i et tidløst intetunivers. 

Feature-artisten Maenad er ikke én sanger, men et kunstnerkollektiv startet af Alexander Grandjean bestående af danske og internationale sangere. Navnet er en reference til den græske gud Dionysos’ følgere: mænader. Inspireret heraf er Maenads mission at inspirere lytteren til at drømme, føle og få en pause fra menneskelige bekymringer, angst og stress gennem musikalsk eskapisme.

Om Alexander Grandjean

Alexander Grandjean er en dansk artist, sangskriver og producer, som udgiver sit debutalbum til sommer. Udover at have samarbejdet med danske Freja Kirk i gennem otte år, har han også produceret og skrevet for internationale artister som tysk-nigerianske soul-/reggae-sanger Nneka, hollandske Yes-R og danske artister som Sivas, Noah Carter, Joey Moe og Ankerstjerne. 

Grandjeans 2021-album ”Via Motion” er et ambitiøst og kunstnerisk multigenre-værk i kategori med hiphop-producere som James Blake, Frank Ocean og Kanye West, men som også låner fra indie-/folk-universer som Bon Iver.

Sangene er en blanding af melodiske pophooks, tung bas og distorted guitar, organiske teksturer fra livesaxofoner, -trompeter og gospelkor blandet med trommemaskiner og støvede samples.

Grandjean producerer og skriver – nogle gange i samarbejde med andre, bl.a. Reza Forghani (Sivas) og Gisli Gislason (Phlake). Han blander andre kunstneres vokaler med sine egne og skaber en drømmende, romantisk og melankolsk vibe. Grænser brydes og genrer blandes, hvilket gør hele projektet både tidløst og moderne.

Praktisk info

Udgivelse:                   26. marts 2021
Label:                           Dreamwriters / Omana Music
Contact:                       dreamwritersmusic@gmail.com

Instagram:                    instagram.com/alexandergrandjean
Facebook:                     facebook.com/alexandergrandjean